søndag den 22. november 2015

Sikke en weekend

Sneet væltede ned lørdag aften da vi kørte hjem fra thanksgiving hos min bror. Og det i sådan en grad at vi måtte parkere bilen nedenfor bakken og gå de sidste 500 m i snestormen.  Hvis jeg havde fået skiftet til mine vinter dæk i tide havde vi nok kunne klare det, men det havde jeg så ikke. Søndag morgen kunne vi så bese skaderne i haven i dagslyset. Vores magnoliatræ som har givet os så meget glæde  med sin  smukke blomstring klarede den ikke. Feen var grædefærdig, og den eneste trøst for hende er at der er flere andre Magnolia i bedet som kan blomstre til foråret.


Feen var en fantastisk hjælp da sneen skulle skovles væk. Hunden og feen er helt vild med at være ude i sneen, begge drøner vildt omkring og laver sjove hop.


onsdag den 18. november 2015

Hurra!

Idag er det Feens fødselsdag. Hun fylder 13. Så er hun vel officielt ikke et lille barn mere. Vi har hygget til morgen og hun fik i fødselsdagsgave blandt andet en hue som hun straks tog i brug. Den er strikket af garnet som jeg vandt til blogtræf og det jeg supplerede med fra Miinga og passer helt perfekt. Mønsteret er et stort hit på Ravelry øjeblikket og jeg kan forestille mig at jeg også kommer til at strikke flere for den er da totalt skøn.

Jeg tror ikke jeg har lavet pompomer siden jeg selv var et stort barn. Men denne er helt perfekt og sætter lige prikken over i'et.

tirsdag den 17. november 2015

Dejlig weekend

Det har været en dejlig weekend hvor jeg både var med til at fejre fælles fødselsdag for min yngste og hendes faster, med masser af mad og kreativ kagekone, og havde besøg af min kære svenske veninde og hendes charmerende fire-årig datter.


De bor i lejlighed i Stockholm og har ikke nogen dyr. Så det var ren lykke for den lille at kunne lege med hund , kanin  katte og så slutte af med at fodre hønsene før de tog hjem til Sverige.


mandag den 16. november 2015

Ondt i ......

Hønsene vi har er nogle temmelig uregelmæssige æglæggere. Vi har tidligere fået meget store æg, men dette her slog vist alle rekorder. Et fint grønt æg der vejede hele 136 gram.  Det brune det ligger ved siden af er et almindeligt stort æg til sammenligning. Tidligere  store æg har haft to blommer, men dette var helt anderledes.


Det store æg indeholdt æggehvide og et helt æg.. Ikke så stort med med en fin, tyk skal. Det inderste æg var mere almindeligt.. Bortset fra at blommen var temmelig stor!!
Utroligt så meget fornøjelse vi har af de høns.


torsdag den 12. november 2015

Så kom de små på pinden.

Vores 3 kyllinger fra i sommer( hvid Sussex udruget af Yvonne) har hidtil tilbragt nætterne på bunden af hønsehuset. I en tæt klump allerhelst i redekassen hvor der er dejligt med hø( og de så skider til så æggene der bliver lagt der dagen efter bliver møgbeskidte. Idag er det vist første gang vi har set dem alle gå til ro på pinden. De er ikke så små mere, nu bliver det spændende at se hvornår de begynder at lægge æg. Altså bortset fra den største som vi tror måske er en hane og vi så venter på at høre et kykkeliky fra.


S


onsdag den 11. november 2015

Forsøget lykkedes





Mors Cardigan, som havde fået kortet sine ærmer lidt og havde været en tur i tørretumbleren forleden, blev aflive tilbage og afprøvet i går aftes. Den er blev lige tilpas og helt perfekt. En anelse mindre og lidt fastere i stoffet så den ikke føles som et cirkustelt, men stadig let og dejlig til at have over sig når mor er kold på ryggen.


Fotoet er taget i Smørum kirke, efter en dejlig Mortens aftens gudstjeneste, hvor pigerne sang med det ene af deres lokale kor;  Girly Tones.



Posted via Blogaway

tirsdag den 10. november 2015

Lange strømper.

Jeg brokker mig lidt... Nej, nok lidt meget, over det igangværende strikkeprøver. Duddi har længe, nok flere år, ønsket sig rigtig lange strømper. Lange som i over- knæet- lange. I glatstrik. I mørkegrå. Ikke særlig spændende strik, til gengæld er jeg ikke i tvivl om at de vil blive brugt når de er færdige. Så jeg strikker troligt videre- også i bilen når jeg har en halv times ventetid før en aftale. Og jeg priser mig lykkelig for at ingen i vores familie er specielt langbenede, for nu har feen også udtrykt ønske om lange strømper!


søndag den 8. november 2015

Det virker helt forkert

Det virker helt forkert at putte en strikket bluse i tørretumbleren. Men når den nu bare er lige lidt for stor og det tog lang tid at strikke den, så er det vel et oplagt forsøg værd, fremfor at trævle op og strikke om igen. Nu håber jeg bare at den kommer til at passe mor.