torsdag den 21. januar 2016
Lækkert garn..
onsdag den 13. januar 2016
Store Planer
onsdag den 18. november 2015
Hurra!
tirsdag den 27. oktober 2015
Succes
Det må vel regnes som succes når den 15-årige insisterer på at have sin nye sweater på i skole selvom den hverken er vasket eller blokket, hvilket ville få flerfarvestrikken til at fremstå endnu mere jævn. Garnet er Lima fra Drops, primært hjemført fra blogtræf og ellers suppleret fra Riito.dk. sweater-selfie taget i bilen på vej til skole i morges. Dejlig datter.
mandag den 12. oktober 2015
Hyggestrik
Jeg har efterladt den ældste smukke datter hjemme i VillaKaos, og taget er taget til Fyn med den yngste og hendes orkester. Jeg har jo ikke garnet til at gøre trøjen til Duddi færdig, og der var ingen af mine strikkeprøver var helt perfekte til at vælge størrelse på den næste sweater ud fra. Gudskelov kunne jeg så gribe det strikkekit jeg fik med hjem fra blogtræf til at tage med. En lille pude i grå og tre skønne grønne farver.
mandag den 5. oktober 2015
Der går fremad
Trøjen til Duddi er ved at ligne en trøje. Hun er meget tilfreds med sit diskrete farvevalg. Det er også vældig pænt. Men jeg løber tør for garn i den lyse baggrundsfarve, så jeg må skaffe noget mere. Men jeg synes det er lidt meget at betale 29 kroner i porto for garn til 14 kroner, så nu må vi se hvad jeg finder på. Det bliver spændende at få en af pindene og få den vasket. Jeg håber at farveskifte bilerne rettes ud og at det ikke bliver alt for tydeligt med den ujævne strikkefasthed i bærestykket.
torsdag den 17. september 2015
Sweater til Duddi
Til blot party hos Violykke , jeg tror det var for et årstid siden, var jeg så heldig at komme hjem med ikke mindre end 13 nøgler Lima fra Drops. Jeg tror ( og håber,se senere) at de var sponsorerede af Miinga.dk
Planen har hele tiden været at det skal blive en sweater til den ældste. Hun vil gerne have en sweater med mønsterstrik, lidt som denne her fra et tillæg fra Hjemmet, som en sød kollega havde lagt på mit bord.
Men så var vi jo nødt til at finde nogle kontrast-farver. Jeg måtte derfor til tasterne og bestilte hos Miinga.dk ikke mindre end 8 forskellige nøgler som kan bruges til kontrast. Jeg tænker, at hvis der ikke er nok rester til en hel sweater til Feen, så er der i hvert fald rigeligt til sjove mønsterstrikkede huer og vanter.
Så nu må vi se se hvilke farver hun beslutter sig for. Feen håber at hun vælger de mest diskrete, hun er jo vild med farver der larmer!