Julegaver

Jeg får da lavet lidt. Men med som sædvanlig er jeg sent på den. Så de når såmænd nok ikke frem inden jul. I 2015 havde vi nogle rigtig dejlige besøg af udenlandske klarinet -spillende piger. Selvom de ikke var hos os i mange dage gav det os en masse glæde og gode oplevelser. Og det gav rigtig meget for pigerne at møde jævnaldrende fra andre lande og kulturelle baggrunde. Og så var det bare nogle super søde piger alle tre.






I maj havde vi besøg af Sonia fra Barcelona. Feen besøgte Barcelona sidste år med sit orkester og var her privat indkvarteret hods Sonia og hendes familie fordi Sonia spiller klarinet i det catalanske venskabsorkester. Sonia skal have. En hjemmelavede julegave. Et halsrør, som faktisk er en test-strikning  for designeren Linda Marveng.






Clarissa og Yvonne var her nogle dage i starten af sommerferien. De var på tourné med blue Lake orchestra. Et ungdoms- orkester bestående af mere en 60 musikere fra flere forskellige stater i USA. De var skønne og livlige piger og vi nåede både Kronborg Helsingborg og til aftensmad hos mormor med hele familien . De får begge en hue af samme model som Felicia fik. En baable hat som bare er et super charmerende mønster. Jeg håber at de bliver glade for dem selvom de ikke når frem til jul.



Posted via Blogaway

Så kom de små på pinden.

Vores 3 kyllinger fra i sommer( hvid Sussex udruget af Yvonne) har hidtil tilbragt nætterne på bunden af hønsehuset. I en tæt klump allerhelst i redekassen hvor der er dejligt med hø( og de så skider til så æggene der bliver lagt der dagen efter bliver møgbeskidte. Idag er det vist første gang vi har set dem alle gå til ro på pinden. De er ikke så små mere, nu bliver det spændende at se hvornår de begynder at lægge æg. Altså bortset fra den største som vi tror måske er en hane og vi så venter på at høre et kykkeliky fra.

S

Posted via Blogaway

Liv i haven

Måske virker bloggen lidt død. Men i haven har vi lige i øjeblikket det mest livsbekræftende syn. Ylva med sine tre kyllinger der følger hende i hælene.

Søndag, Silje, Sne

Der kom jo sne i søndags. Sneen lå fint, ikke så tykt, men aligevel nogenlunde jævnt over markerne. Silje syntes at det var noget mærkeligt, men meget sjovt noget som man kunne stikke næsen i og lege med.

stilhed og storm

Her har været stile på bloggen.
Men nu skal jeg i gang igen tænkte jeg sidste uge.. men ak mit kamera er stået af og der er ikke lige mulighed for at købe et nyt..øv øv.
Og netop nu hvor jeg i den grad har noget at tage billeder af!

Vi har fået hund!
Mere nøjagtigt: vi har fået hundehvalp:-)
Jeg fik endelig opfyldt mit løfte til pigerne, og i onsdags hentede vi så Silje i Ølby. Hun er en 12 uger gammel labrador blanding som allerede har taget os alle med storm.
Jeg tror det er rigtigt det der siges om at hundeejere er mindre ensomme, for selvom pigerne er hos far i denne forlængede weekend har der været rigtig mange forbi som liiige skulle hilse på!

Og her skulle jo så være et foto af vidunderet, men det må vente lidt.

Gudskelov har mine børn en rigtig rigtig sød far, som har sagt ja til at låne os sit kamera :-) så forhåbenligt kommer der billeder snart!

En dejlig dag

Det er dejligt at bo i et lille kaotisk hus på landet! Her er bogstaveligt højt til loftet og masser af muligheder for at jeg kan udfolde mig på utallige måder.

Dagens projekt var at komme i gang med at lave nye løbegårde til kaninerne.
Der blev skruet med store og lange skruer, og bakset med lægter og hegnstråd.
Jeg nød at være ude i det dejlige vejr og høre fuglenes sang og opleve fugletræk flyve tæt over.

Og jo,... jeg fik færdiggjort en løbegård. Egon virkede temmelig tilfreds da han inspicerede den!

Afsked

Min mor er nu flyttet fra gården der har været familiens hjem siden 78... altså 1978 :-). Og  hold da op hvor har vi allesammen knoklet med at få pakket og flyttet. Gudskelov var det ikke så langt hun flyttede, for selvom hun havde hyret flyttefirma til at stå for alt ( eller næsten alt) i selve stuehuset, har vi kørt rigtig, rigtig mange trailer læs til hendes nye hjem. Men sådan er det vel når man flytter fra mange hundrede kvadratmeter beboelse,  og lader og garager og værksteder og generelle opbevarings rum som er fyldt med alle mulige små og store ting som er samlet sammen gennem mange år. Gudskelov har hun købt et hus på 130 km2 med en meget stor carport ( som nok aldrig kommer til at huse en bil ;-)  ) men nu er der også fyldt op alle steder. Vi har aftalt at vi må tage nogen dage når det nu bliver varmt, til at få sorteret tingene endnu engang og se om ikke der er noget mere der kan ryge væk, eller i det mindste stables mere ordentligt.

Vi besluttede at den 14 år gamle kat, hr Miv, som er født på gården og har levet hele sit liv der, ikke skulle flyttes med. Han var gammel og havde skrantet noget på det sidste, så beslutningen var at han skulle have lov at slutte et godt katte-liv der hvor han var født. Det er altid svært at sige farvel  til dyr man holder af, men nogen gange er det det kærligste at gøre. Mine tøser fik kameraret og tog så nogle billeder af ham, før vi sagde farvel.
Mor har så valgt at  tage Tiger, som er bror til vores Aske med til sit nye hjem. Han er kun et par år gammel, og sund og rask, så han har større chancer for at kunne klare sig i det nye kvarter.

Børnenes kærlighed for dyr viser sig også overfor kaninerne, der skulle da også tages billeder af dem da de tog dem ud den dag.

Nu er problemet så hele mit havehus er fuldt af kasser, og ting og sager der skal kikkes igennem, haven roder med alt muligt, fra gamle vandpumper til rionet og skrammel efter bygning af havehus. Men nu trænger jeg til nogle fridage, før jeg kaster mig over at  få matriklen til at fremstå pænere.