Viser opslag med etiketten garn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten garn. Vis alle opslag

torsdag den 21. januar 2016

Lækkert garn..

Nøj der er blødt.. Skønne skønne farver og bare rigtig lækkert garn.Det er Sandness Mini Alpakka . Jeg gik i gang med at tegne skitser og lave strikkeprøver til en Cardigan til feens konfirmation men... Oh AK og ve. Hun endte i tårer for det var slet, slet ikke det hun havde i tankerne; hun ville have noget der var meget mere som en tyk jakke og ikke let og lækkert! Suk, jeg må finde en anden løsning. Men garnet beholder jeg til et andet projekt for det er bare såååå lækkert!.

onsdag den 13. januar 2016

Store Planer

Jeg var jo så heldig at komme hjem med et gavekort til Rosenlund Garn & Uldprodukter da jeg var til blogtræf hos Violykke. Det har ligget og ventet på det helt rigtige projekt skulle dukke op. Jeg har besøgt netbutikken rigtig mange gange, de har meget forskelligt og faktisk mange gode tilbud.  Til jul fik jeg en helt perfekt julegave af mine skønne piger. De var gået sammen og havde købt den nye bog af Mary Jane Mucklestone. Som de fortalte mig så vidste de ikke helt hvordan den skal bruges , men den så spændende ud og meget avanceret. Og jo den har allerede givet mig masser af underholdning for man bliver bare så super inspireret at alle de skønne fair-isle mønstre. Feen var hurtigt og sagde at jeg da måtte få strikket en laaaang Cardigan til hende til hendes konfirmation i slutningen af april... Så det er nu planen for min strikning de næste måneder!

torsdag den 17. september 2015

Sweater til Duddi





Til blot party hos Violykke , jeg tror det var for et årstid siden, var jeg så heldig at komme hjem med ikke mindre end 13 nøgler Lima fra Drops. Jeg tror ( og håber,se senere) at de var sponsorerede af  Miinga.dk   

Planen har hele tiden været at det skal blive en sweater til den ældste. Hun vil gerne have en sweater med mønsterstrik, lidt som denne her fra et tillæg fra Hjemmet, som en sød kollega havde lagt på mit bord.


Men så var vi jo nødt til at finde nogle kontrast-farver. Jeg måtte derfor til tasterne og bestilte hos Miinga.dk ikke mindre end 8 forskellige nøgler som kan bruges til kontrast. Jeg tænker, at hvis der ikke er nok rester til en hel sweater til Feen, så er der  i hvert fald rigeligt til sjove mønsterstrikkede huer og vanter.
Så nu må vi se se hvilke farver hun beslutter sig for. Feen håber at hun vælger de mest diskrete, hun er jo vild med farver der larmer!