Viser opslag med etiketten konfirmation. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten konfirmation. Vis alle opslag

onsdag den 3. februar 2016

Videre,videre!

Jeg knokler videre med Feens konfirmations jakke. Hun mente at den skulle være meget lang. Men så skulle den alligevel ikke være mega-lang så jeg måtte trevle op igen. Så det går stadig både frem og tilbage. Men det er fedt at se at bagsiden også ser pæn og jævn ud, jeg glæder mig til at se hvor jævn den bliver når den er vasket og blokket.


Jeg er nu nået til der hvor ærmet skal sættes til, så nu har jeg både forstykke og bagstykke og et enkelt ærme. Så skal jeg til at tage stilling til hvordan bærestykket skal konstrueres. Jeg synes Raglan er meget pænere end et rundt bærestykke. Så er jeg nok nødt til at planlægge det lidt nøjere, og er derfor gået i gang med de første skitser.


lørdag den 30. januar 2016

To skridt frem og et tilbage..

Jeps... Når man kaster sig ud i et projekt som dette uden helt at have gjort sig de store overvejelser må man jo være forberedt på at pille op.... Og det har jeg da så sandelig gjort i dag. Op til flere gange og mange pinde er det også blevet til. Men det skal blive en pæn jakke til feens konfirmation  , så derfor går det både frem og tilbage.


fredag den 29. januar 2016

Garn og godt i gang.

Feen fik beskrevet for mig at det var en jakke... Altså en mere overtøjs-agtig sag hun ønsker sig til konfirmationen, gerne lidt tyk og filtet.
Så jeg gik på nettet og fandt frem til et godt tilbud på Drops Nepal hos Strikkes, som jeg ellers ikke har handlet hos før. De har base i Glostrup så jeg aftalte med indehaveren  Rikke at jeg kunne afhente garnet så jeg kunne komme i gang med det samme.
Farverne er fine, specielt de tre grønne jeg har valgt er bare super lækre sammen. Feen har valgt der skal være en del lyserød, så ud over den hvide som jeg har købt 12 nøgler af, er det den der er mest af-



Jeg har lavet lidt skitser men har ellers bare kastet mig ud i at strikke for på pinde 5 er det ikke helt så forfærdeligt hvis jeg et nødt til at skulle trevle lidt op.