tirsdag den 27. oktober 2015

Succes

Det må vel regnes som succes når den 15-årige insisterer på at have sin nye sweater på i skole selvom den hverken er vasket eller blokket, hvilket ville få flerfarvestrikken til at fremstå endnu mere jævn. Garnet er Lima fra Drops, primært hjemført fra blogtræf og ellers suppleret fra Riito.dk.  sweater-selfie taget i bilen på vej til skole i morges. Dejlig datter.


mandag den 12. oktober 2015

Hyggestrik



Jeg har efterladt den ældste smukke datter hjemme i VillaKaos, og taget er taget til Fyn med den yngste og hendes orkester. Jeg har jo ikke garnet til at gøre trøjen til Duddi færdig, og der var ingen af mine strikkeprøver var helt perfekte til at vælge størrelse på den næste sweater ud fra.  Gudskelov kunne jeg så gribe det strikkekit jeg fik med hjem fra blogtræf til at tage med. En lille pude i grå og tre skønne grønne farver.


mandag den 5. oktober 2015

Der går fremad





Trøjen til Duddi er ved at ligne en trøje. Hun er meget tilfreds med sit diskrete farvevalg. Det er også vældig pænt. Men jeg løber tør for garn i den lyse baggrundsfarve, så jeg må skaffe noget mere. Men jeg synes det er lidt meget at betale 29 kroner i porto for garn til 14 kroner, så nu må vi se hvad jeg finder på. Det bliver spændende at få en af pindene og få den vasket. Jeg håber at farveskifte bilerne rettes ud og at det ikke bliver alt for tydeligt med den ujævne strikkefasthed i bærestykket.


fredag den 2. oktober 2015

Endnu en kasse kat... Eller kassekat?

Før bloggen holdt pause viste jeg et foto af Aske i en kasse. I sommer blev Lille Villa Kaos hjem for endnu en mis. Denne gang den smukkeste tre-farvede kattekilling som pigerne mente absolut måtte have et blomsternavn. Lilje var alt for tæt på Silje, så vi besluttede at kalde hende Iris. Men kært barn har mange navne, og hun lystrer alligevel ikke.. Så hun bliver kaldt mini-missen, frøken Langben og meget andet. Men smuk er hun; Og meget legesyg!


onsdag den 30. september 2015

Det går fremad

Det går fremad med sweateren til Duddi. For og bagstykke strikkes på rundpind og jeg er nået til hvor ærmerne skal sættes til i Raglan. Jeg havde egentlig tænkt mig at strikke begge ærmer samtidig på en rundpind, men jeg har kun en kort wire til mine knit-pro pinde. Jeg tror jeg må give op og strikke resten en ad gangen eller synkront, for  der er simpelthen ikke plads til at skubbe maskerne rundt.


tirsdag den 29. september 2015

En smuk morgen







Klart og friskt.. En sartrosa himmel med den næsten blanke måne. G,eorginer i fuld blomst. Det bedste af september.


torsdag den 17. september 2015

Sweater til Duddi





Til blot party hos Violykke , jeg tror det var for et årstid siden, var jeg så heldig at komme hjem med ikke mindre end 13 nøgler Lima fra Drops. Jeg tror ( og håber,se senere) at de var sponsorerede af  Miinga.dk   

Planen har hele tiden været at det skal blive en sweater til den ældste. Hun vil gerne have en sweater med mønsterstrik, lidt som denne her fra et tillæg fra Hjemmet, som en sød kollega havde lagt på mit bord.


Men så var vi jo nødt til at finde nogle kontrast-farver. Jeg måtte derfor til tasterne og bestilte hos Miinga.dk ikke mindre end 8 forskellige nøgler som kan bruges til kontrast. Jeg tænker, at hvis der ikke er nok rester til en hel sweater til Feen, så er der  i hvert fald rigeligt til sjove mønsterstrikkede huer og vanter.
Så nu må vi se se hvilke farver hun beslutter sig for. Feen håber at hun vælger de mest diskrete, hun er jo vild med farver der larmer!


lørdag den 5. september 2015

Blogtræf

Blogtræf
Sidste uge var jeg til blogtræf hos Violykke. Det var ikke første gang jeg var heldig at komme med. I lighed med de andre gange var det nogle dejlige timer i selskab med skønne strikkende krea-kvinder.
Traditionen tro havde vores værtinde knoklet med at skaffe sponsor-gaver. Jeg var så heldig at komme hjem medet lækkert kit til en pude i min yndlingsfarve grøn fra GarnGaragen, luxus-the og chokolade, fede garnprøver fra Designette ,  en prøve på Eucalan som er et vaskemiddel til blandt andet uld  og som prikken over i'et et stort gavekort til Rosenlund garn og uld produkter. Så jeg går nu og drømmer om hvad jeg skal forkæle mig selv med.

torsdag den 3. september 2015

Liv i haven

Måske virker bloggen lidt død. Men i haven har vi lige i øjeblikket det mest livsbekræftende syn. Ylva med sine tre kyllinger der følger hende i hælene.


mandag den 18. juni 2012

Morgenstund i haven

Først er der surbundsbedet, med skillaer, hundetandsliljer og rhodendendroner.










Og så kommer festfyrværkeriet.... Mine storkenæb! hulter til bulter, blandet i farver og højder. Bare til at blive glad over!