tirsdag den 14. december 2010

Udsigten fra vinduet i stuen i sommerhuset




I dagene i sommerhuset brugte jeg tiden på at tegne lidt, skrive lidt, høre lydbog og læse lidt , strikke og høre radio. Men jeg nød også at sidde og se ud i haven hvor der ikke blot var masser af fugle på fuglebrættet, men også jævnlige besøg af rådyr.. flere gange om dagen kom de forbi, enten en eller 2 ad gangen. De er så fine, men deres årvågne øjne og de store ører der vagtsomt drejer sig efter enhver lyd. Det var vidunderligt at se dem kæmpe sig rundt i den dybe sne.. ikke særlig elegant, men hvor den ikke var dyb så jeg dem skrabe den væk med kloven for at komme ned til græsset. Og når de så havde spist lidt og kikke op var de helt hvide omkring munden.. ligesom når små børn har spist flødeskum eller is og er hvide i hele ansigtet.

1 kommentar: