fredag den 7. januar 2011

et nyt år

Så har vi taget hul på et nyt år, som med garanti vil byde på en masse udfordringer.
Jeg har massevis af planer om krea-ting i hus og have, og masser af ideer til hvad jeg kunne opstille som nytårsforsætter.
Jeg vil dele et par med jer-
I  år vil jeg prøve mindst en gang om ugen at lave noget mad jeg ikke har prøvet før, dvs bruge en opskrift jeg ikke har brugt før. Jeg har aftalt med pigerne at det er på den betingelse at de så prøver at være åbne overfor det jeg serverer og ikke vrænge på næsen af det!

I år, gerne så snart som muligt, vil jeg gerne have et job. Og siden det ikke er noget der kommer af sig selv, skal jeg gøre endnu mere ud af at komme ud over rampen og få præsenteret mig selv. Jeg ved at det er svært for mig at at finde mig til rette med min nye identitet som flex-jobber og  mit selvværd halter, men det vil jeg fortsætte med at arbejde med at rette op på... for jeg er god nok, og jeg kan en hel masse som er noget værd!

og så er der alle de sædvanlige forsætter med at spise sundere, motionere mere, skælde mindre ud, rode mindre...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar